Peter Sand Murermesterforretning ApS tilbyder facaderenovering, netpudsning, vandskuring, fugning og facadeisolering for private og erhverv.
En facaderenovering kan række over alt fra en mindre kosmetisk renovering til en dybdegående reparation af murværket. Det er vigtigt med jævnlig vedligeholdelse af alle facader, og hvis der opstår begyndende skader, skal de udbedres, inden de bliver til varige skader, herunder fugtskader der kan begynde at vandre rundt i murværket og føre til svamp og usundt indeklima.
Fordele og ulemper ved en pudset facade
En pudset facade kræver mere vedligeholdelse end en murvæg, og defekte fuger skal repareres, inden der foretages en ny pudsning. Omvendt kan pudsning af en murvæg, der er angrebet af murbier, være en effektiv løsning. Murbier laver gange i fugerne, men det kan nemt stoppes med en reparation og pudsning af facaden. Efter pudsningen skal facaden overfladebehandles med for eksempel kalk eller maling.
Et alternativ til traditionel pudsning med cement og mørtel er netpudsning, der er relativt nyt i Danmark, og som i stor grad forhindrer revner og afskalninger af pudsningen. Netpudsning er oprindeligt udviklet til områder med jordskælv.